NATO-samarbejdet i 2026

Under Den Kolde Krig fokuserede NATO på kollektivt forsvar og beskyttelse af sine medlemmer mod potentielle trusler fra Sovjetunionen. Med Sovjetunionens sammenbrud og fremkomsten af ikke-statslige aktører, der påvirker international sikkerhed, er mange nye sikkerhedstrusler opstået, såsom terrorisme.

Desuden har Ruslands angrebskrig mod Ukraine – herunder den ulovlige annektering af Krim i 2014 og den fuldskala invasion i 2022 – radikalt ændret sikkerhedsmiljøet.

NATO imødegår denne enorme række trusler ved at styrke sin afskrækning og forsvar som rygraden i sit engagement i kollektivt forsvar; hjælpe med at forebygge og håndtere krisesituationer; og fremme af samarbejdende sikkerhed, som beskrevet i det strategiske koncept for 2022.

Derudover er der en stigende trussel internt i NATO. USA har siden Donald Trump tiltrådte som præsident 20. januar 2025 gentagende gang givet udtryk for at de ikke er tilfreds med samarbejdet i NATO. 

Med et stadigt skiftende geopolitisk landskab er det afgørende at forstå de kræfter, der påvirker alliancens enhed og effektivitet. Fra interne politiske spændinger til eksterne konflikter, er NATO tvunget til at genoverveje sin strategi og sit formål.

USA's engagement i Iran-konflikten har skabt splittelse inden for NATO. Forskellige syn på, hvordan man skal håndtere situationen, har sat alliancens enhed under pres. Trumps forventninger til, at NATO-medlemmerne skal bidrage mere til at bære byrden af sikkerhedsforpligtelser, er blevet tydeligere. Dette har affødt en diskussion om, hvordan NATO bedst kan opretholde sin relevans og handlekraft i en verden præget af regionale konflikter og internationale spændinger.